Bloo Lagoon kanoon

Første etape er vel overstået og efter ti dage har vi forladt Bloo Lagoon village. Bloo Lagoon var et hit - stort set alt var perfekt. Smukke, komfortable og gennemførte hytter bygget åbent og luftigt. En superlækker pool med både vandrutchebane og grotte. En restaurant med masser af luft og udsigt og søde folk til at sørge for, at alt kører.

Alt sammen pakket ind i masser af blomster, gennemført æstetik og en reel ambition om bæredygtighed med egen nyttehave og vanddamme. Det emmer af global kreativ klasse-kliché, men ikke et ondt ord om det. Det virker.

Som med andre bobler brister illusionen en anelse, når man bevæger sig udenfor. Padangbai er en rodet og støvet affære indrettet til dykkere og backpackere på gennemtræk til Gili og Lombok. Bugten på den anden side af Bloo Lagoon Village rummer et diesellager til store tankskibe og vores snorkeltur der var skæmmet af, at der lå et tyndt lag olie i vandoverfladen.

Men selve den lille sandstrand, som kaldes Bloo Lagoon er et hit. Klart vand, masser af fisk og koraller og en rigtig fin skyggefuld restaurant, hvor man kan tanke op med juice, kaffe og snacks mellem turene.

Så alt i alt - Bloo Lagoon Village holder, og nu glæder vi os til Gili Air.

 

 

 

 

Sendt via Blogsy

På toppen om natten

Det gælder om at udnytte jetlagget, og findes der en bedre måde at bruge en søvnløs nat på end en gåtur til toppen af Balis højeste bjerg Mt. Agung. En lang nat og smuk morgen er samlet i videoen ovenfor.

Ved et rent tilfælde fløj vores gode venner og faste skiferie-partnere Claudio og Pernille til Bali samme dag som os, og Claudio og jeg besluttede sammen at bestige Mt. Agung om natten, så vi var klar til solopgangen på toppen.

Klokken 23 stod vi klar med vores guide Kaki ved balinesernes helligste tempel Besakih i 1200 meters højde. Herfra gik turen opad i natten til toppen i 3031 meters højde med lyskeglerne fra vores pandelamper som holdepunkt. En tur hvor junglen gradvist blev skiftet ud med nåletræer, der til sidst også måtte vige for sten, støv, klipper og de stivnede lavastrømme fra vulkanen Agungs seneste store udbrud i 1963.

På de sidste nøgne bjergrygge mod toppen var temperaturen faldet til 5-6 grader, som i den hylende vind på toppen føltes som minus 10. I det tidlige daggry ventede vi på solopgangen i ly af lavastrømmenes hulninger. Her tændte Kaki bål og bød på kaffe, mens han gav det hellige bjerg de obligatoriske gaver.

Solopgangen var spektakulær med dansende skyer og et landskab, som åbnede sig under os i vulkanens trekantede skygge. Den var også isnende kold, og inden længe var vi i gang med den lange tur ned - skiftevis vandrende, klatrende og kurende.

Klokken var 10 om morgenen, inden vi atter nåede ned til Besikah og sagde farvel til Kika. Sidst på eftermiddagen nåede jeg tilbage til Bloo Lagoon og ikke mindst en stærkt forsinket nattesøvn.
En benhård omgang, der trods ømme ben, søvnunderskud og overtræk på familiekontoen kan anbefales varmt. Men hvis nogen tilbyder et par vanter inden afgang, så tag imod dem.

Sendt via Blogsy

Bali Baby

Klara fortjener en tapperhedsmedalje! Det er nu tredje dag efter afrejsen, og hun er i aldeles fin form. Hun oplever alt det nye med interesse og en vis skepsis, og hun har allerede vendt sin døgnrytme om efter Bali-tid. 

Det er ellers ikke småting, vi har udsat hende for på vej hertil. Den 20 timer lange rejse var hård for alle. Afgangen midt på dagen betød at ingen kunne sove før vores naturlige nat. Heller ikke Klara. Så jeg travede mange ture op og ned ad gangen med en ulykkelig baby på skulderen før hun faldt omkuld kl. 19.00 i det såkaldte baby bassinet. Sikke en vidunderlig opfindelse! 

Råd #1: Brug de ekstra tusind kroner på en nat-afgang. 

Vi bor på Bloo Lagoon øko-resort, hvor kombinationen af bæredygtighed og luksus betyder ekslusive villaer i pagt med naturen og utallige myrer, der marcherer rundt i vores stue. Det er dog en ubetydelig detalje når man tænker på hvor skønt her er. Se fx vores brusebad: 

Sofia og Kamille tilbringer dagene i poolen og vil helst ikke andet. Så indtil videre bliver vi her. Klara har også været i poolen der er mindst 32 grader varm og usandsynligt tillokkende.